FAQ

Mykorrhiza er et symbiotisk samspil mellem svampe og planters rødder, som har stor betydning for træers sundhed og vækst. Der er intet nyt eller mystisk ved denne egenskab – det er en naturlig alliance, som har været kendt og udnyttet i århundreder. I dag spiller den dog en stadig vigtigere rolle i moderne træplantningspraksis, særligt i takt med klimaforandringer og intensivt land- og plantebrug. Forholdet er gensidigt gavnligt: svampene får organiske sukkerstoffer fra planterne, mens planterne til gengæld modtager uorganiske næringsstoffer fra svampene.

Rhizobakterier, også kaldet PGPR (Plant Growth Promoting Rhizobacteria), er gavnlige bakterier, der lever omkring planters rødder. De hjælper planterne med at vokse bedre ved at gøre næringsstoffer i jorden lettere tilgængelige. Især hos bælgplanter, som ærter og bønner, kan rhizobakterier omdanne kvælstof fra luften til en form, som planterne kan bruge. Det giver sundere planter, bedre vækst og højere indhold af protein. Samtidig gør bakterierne jorden mere frugtbar og øger planternes samlede produktivitet.

Planteekstrakter er naturlige stoffer, der kommer fra planter. De laves ved at udtrække plantens aktive stoffer – ofte med vand eller alkohol – og bruges, fordi de indeholder mange gavnlige elementer, som kan styrke planters vækst og sundhed. Organiske komplekser er forbindelser mellem organiske stoffer og mineraler eller næringsstoffer. Når et næringsstof er bundet til et organisk molekyle, bliver det lettere for planten at optage og udnytte det, hvilket kan fremme en bedre vækst.

Ja, vores mykoprodukter indeholder både mykorrhiza og bakterier. Produkterne med arbuskulære mykorrhizasvampe er tilsat bakterier for at hjælpe svampene med bedre at sætte sig fast på planternes rødder og skabe en stærkere forbindelse. Mykorrhiza og bakterier arbejder godt sammen – de konkurrerer ikke, men styrker hinandens effekt og giver dermed en bedre vækst hos planterne.

De fleste planter – omkring 90-95 % – har gavn af mykorrhiza, især typen endomykorrhiza. Der er dog nogle undtagelser. Planter fra korsblomstfamilien (som broccoli, raps, majroe og rucola) samt visse ukrudtsarter danner ikke mykorrhiza. Planter i lyngfamilien (f.eks. lyng, blåbær, rhododendron og tranebær) har derimod brug for en særlig type, kaldet ericoid mykorrhiza, for at få den rette vækst og symbiose..

Ja, bakterier kan bruges på alle typer afgrøder. I modsætning til mykorrhiza er de ikke afhængige af bestemte planter og kan derfor gavne både landbrugsafgrøder, grøntsager, frugttræer og prydplanter.

Ja, mikrobielle produkter er miljøvenlige og indeholder ingen genetisk modificerede organismer (GMO’er). De fleste produkter i Microbial-serien er godkendt til brug i økologisk landbrug, og nogle er endda certificeret til biodynamisk dyrkning.

Nogle fungicider (svampemidler) kan påvirke mykorrhiza, især hvis de pålægges direkte på jorden. Derudover kan for høje niveauer af fosfor i jorden hæmme mykorrhizaens aktivitet og reducere dens gavnlige effekt på planterne.

Ja, mykorrhiza kan hjælpe planter med at klare tørke bedre. Svampen danner et netværk af fine tråde, kaldet hyfer eller “svamperødder”, som fungerer som en forlængelse af planternes rodsystem. For hver 1 cm rod kan der dannes op til 30 meter hyfer. Det gør det muligt at optage vand og næringsstoffer fra meget små porer i jorden, som planternes egne rødder ellers ikke kan nå – og dermed får planten adgang til ekstra vand under tørre forhold.

Ja, både mykorrhiza og PGP-bakterier kan hjælpe med at beskytte planter mod skadelige jordsvampe. Nogle PGP-bakterier konkurrerer om plads og næring med sygdomsfremkaldende svampe, hvilket reducerer risikoen for angreb. Samtidig danner mykorrhiza et beskyttende netværk omkring rødderne, som både fungerer som en barriere og øger plantens evne til at optage vand og næringsstoffer – også hvis rødderne bliver beskadiget.

Mykorrhiza øger plantens rodnet og skaber et større område i jorden, hvor planten kan optage vand og næringsstoffer. PGP-bakterier hjælper med at gøre flere næringsstoffer tilgængelige ved blandt andet at opløse fosfor, mobilisere kalium, chelatere jern og fiksere kvælstof fra luften. Sammen kan mykorrhiza og bakterier reducere behovet for kunstgødning, fordi planterne får mere næring direkte fra jorden på en naturlig måde.

Produkter med arbuskulære mykorrhiza kan hjælpe planter med at tåle tungmetaller bedre. Mykorrhiza kan beskytte jorden og planterne på to måder: Enten gennem fytostabilisering som betyder at tungmetaller fastholdes i rodzonen, så de ikke bevæger sig frit i jorden, eller gennem fytoekstraktion som betyder at planterne optager tungmetaller og ophober dem i bladene, hvilket kan hjælpe med at rense jorden over tid.

Siden 2022 er mikrobielle produkter omfattet af den danske lovgivning om gødningsprodukter, hvilket betyder, at de kan bruges på samme måde som traditionel gødning. I mange EU-lande anerkendes danske gødningsprodukter gensidigt, så de kan sælges og anvendes på tværs af landegrænser.

Der findes to måder at producere mykorrhiza på. In vivo-produkter dyrkes direkte i jorden eller på planter i naturlige forhold, hvilket giver længere holdbarhed, bedre evne til at kolonisere rødder, højere succesrate i afgrøderne og større modstandsdygtighed. In vitro-produkter fremstilles derimod i laboratorier eller bioreaktorer, hvilket er mere kunstigt og kan give produkter med kortere holdbarhed og mindre effektiv rodkolonisering.

Det bedste tidspunkt at pode med mykorrhiza er tidligt i plantens liv, enten under spiring eller når planten flyttes og plantes om. Mykorrhiza koloniserer nemmest nye rødder og rodhår, som er mest tilgængelige hos unge planter. Hos voksne planter bør podning ske, når planten danner nye rødder, da de er mest modtagelige for mykorrhiza.

Bakterier virker næsten med det samme – størstedelen af effekten ses allerede inden for cirka 2 timer, da de hurtigt koloniserer og formerer sig. Mykorrhiza tager længere tid at etablere. Hos urteagtige planter sker forbindelsen typisk inden for 10–20 dage, mens det hos træer kan tage mellem 30 og 60 dage.

Et multistammeprodukt giver større tilpasningsevne, fordi forskellige arter kan trives under forskellige forhold, som fx forskellig jord-pH eller organisk indhold. Samtidig kan hver art bidrage med forskellige gavnlig funktioner, såsom at stimulere plantevækst, beskytte mod sygdomme, gøre næringsstoffer mere tilgængelige og øge tolerance over for vandstress.

For mykorrhiza angiver sporer pr. gram, hvor meget svamp der er i produktet – sporerne fungerer som svampens “frø”. For bakterier angiver kolonidannende enheder (cfu) pr. gram, hvor mange levedygtige bakterier der kan formere sig og kolonisere plantens rødder.

Sporer er én type “former” eller propaguler, som kan udvikle sig til en svamp. Andre typer propaguler kan være mycelium, rødder inficeret med mykorrhiza eller vesikler. I gennemsnit udgør sporer omkring en tredjedel af alle propaguler i et mykorrhiza-produkt. Det betyder, at et produkt med 200 propaguler pr. gram typisk indeholder omkring 65 sporer pr. gram.

Sporer er svampenes resistensstrukturer, som sikrer, at de kan formere sig under udfordrende forhold. De er derfor meget modstandsdygtige over for varme og lav luftfugtighed, i modsætning til mycelium, som lever kort tid. At angive koncentrationen i sporer giver derfor en mere pålidelig garanti for, hvor meget levedygtigt mykorrhiza-inokulum der er i produktet over tid.

Doseringen afhænger af plantens rodvolumen og den måde, mykorrhiza påføres på. Som tommelfingerregel bruges mellem 200 og 1000 sporer pr. plante, afhængigt af hvor store rødderne er, og hvor effektiv udbringningen er.

Et mikrobielt produkt, der opbevares korrekt, kan typisk holde 3–5 år. Afhængigt af lovgivningen i hvert land kan emballagen dog vise en udløbsdato på 1–2 år fra produktionsdatoen.

Mikronæringsstoffer er næringsstoffer, som planter har brug for i små mængder, men som stadig er meget vigtige for vækst og sundhed. Mangler et af disse næringsstoffer, kan det hurtigt påvirke plantens produktivitet. De vigtigste mikronæringsstoffer er jern, mangan, bor, kobber, zink og molybdæn.

Komplekse næringsstoffer optages hurtigt af planten og er især effektive ved bladgødning. Ved kunstvanding anbefales det at dele påføringen op eller bruge næringsstoffet i perioder, hvor planten optager mest (fx calcium under frugtsætning), for at undgå tab. Chelaterede næringsstoffer er mere stabile i jorden over tid, men optages langsommere og kan være lidt sværere for planten at bruge.

Aminosyrer optages hurtigt af planten og transporteres let rundt i vævet. Når mikronæringsstoffer kombineres med aminosyrer, bliver deres optagelse lettere, så planten hurtigere kan få gavn af næringsstofferne.