- Forside
- Hækplanter
- Ilex crenata 'Caroline Upright', Dværgkristtorn
IIlex crenata 'Caroline Upright', Dværgkristtorn
Tæt, stedsegrøn busk
Godt, sundt, alternativ til Buxus
Langsomt voksende. Bred opret vækstform
Bliver 2-3 m. anvendes solitært, i grupper og som klippet hæk.
Tåler kraftig beskæring
Blomstrende hække

- Perikon
- Sargents æble
- Buskpotentil
- Hybenrose (rynket rose)
- Spiraea
- Snedrivebusk
- Buketspiraea
Klippede hække

Se folderen “Blomstrende hække” i pdf format
- Natur
- Hvidtjørn
- BøgJapansk Lærk
- Liguster
- Fjeldribs
- Avnbøg
Se folderen “Klippede hække” i pdf format
Lave hække og bunddækkende planter

- Japansk Kvæde
- Dværgmispel
- Vedbend
- Buskpotentil
- Dværgspiraea
- Rød snebær
- Kranstop
Se folderen “Lave hække & bunddække planter” i pdf format
Stedsegrønne hække

- Buskbom
- Myrte Gedeblad
- Mahonie
- Dværgfyr
- Taks
- Livstræ
- Bredbladet Liguster
Se folderen “Stedsegrønne hække” i pdf format
Rigtig plantning
Danske Planteskoler og Hækplanteklubben vil med en demonstration af en række velkendte forhold, vise hvad der kan skabe problemer for planternes trivsel efter du har plantet dem.
Vi har dyrket kvalitetsplanter i dyrkningskasser, og på den måde gjort det muligt for jer at se hvordan planterne reagerer og kommer til at se ud.
Brug disse billeder i din dialog med bygherrer, leverandører og medarbejdere om krav til jord, kompost, drænforhold med mere, og få succes med dine plantningsarbejder.
Se billeder med eksempler nedenfor.
Fagus Sylvatica

Fagus Sylvatica
Bregentved F 509 bøg plantet 4/3 2013 I stabil grus hvorefter det blev vinter gødet med osmocote og ellers passet med vand efter udspring.
Jord bestående af grov sand med sten. Jorden er løs og udtørrer let.
Denne har et højt reaktionstal og indeholder ikke mange næringsstoffer.
Planterne opnår ikke en god etablering (svag rodudvikling) – skuddannelsen er begrænset og bladene er små.
Kraftig lerjord som er sammentrykket i forbindelse med plantningen. Derfor er iltindholdet meget lavt. Det afspejles ved det høje mangan tal på 211. Rødderne er meget svage. Hvilket hat betydet at der ikke er nogen skud tilvækst og at bladene er gule.
Lerholdig råjord med JB 7
Tekstur: ( 1,3 % humus, 15 % ler, 9,5 % silt, 38 % finsand, 37 % grovsand)
Næringsindhold: Rt 7,6 – Pt 5,4 – Kt 12 – Mgt 15 – Cut 3,7 – Bt 4,1 – Mnt 211

Fagus Sylvatica
Bregentved F 509 bøg plantet 4/3 2013 I råjord meget stiv hvorefter det blev vinter gødet med osmocote og ellers passet med vand efter udspring.
Kraftig lerjord som er sammentrykket i forbindelse med plantningen. Derfor er iltindholdet meget lavt. Det afspejles ved det høje mangan tal på 211. Rødderne er meget svage. Hvilket hat betydet at der ikke er nogen skud tilvækst og at bladene er gule.
Lerholdig råjord med JB 7
Tekstur: ( 1,3 % humus, 15 % ler, 9,5 % silt, 38 % finsand, 37 % grovsand)
Næringsindhold: Rt 7,6 – Pt 5,4 – Kt 12 – Mgt 15 – Cut 3,7 – Bt 4,1 – Mnt 211

Fagus Sylvatica
Bregentved F 509 bøg plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote og ellers passet med vand efter udspring planterne har stået I sur/våd jord siden plantning (plastpose).
Jordstrukturen er ikke problematisk; men det blivende høje vandindhold er årsag til dårlig ilt forsyning til rødderne. Der er ingen dræn, da jorden er fyldt i en plastpose. Teksturen er passende og med passende indhold af næringsstoffer og reaktionstal ( pH værdi). Meget dårlig etablering – rødderne dør ved mangel på ilt. Skuddannelsen er ringe og er alene dannet ud fra oplagsnæring i knopper og depoter i grene.
Markjord med JB 3
Tekstur: ( 1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 – Kt 13 – Mgt 5,7 – Cut 3,3 – Bt 3,2 – Mnt 12

Fagus Sylvatica
Bregentved F 509 bøg plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote og ellers passet med vand efter udspring har derefter ikke fået vand I 5 uger.
Jordstrukturen er i orden. Teksturen er passende (analysetal) og med passende indhold af næringsstoffer og reaktionstal ( pH værdi). Efter plantning udvikles rødder og skud normalt – men på grund af udtørring af jorden ( vandindholdet kommer ned til visnegrænsen = Pf 7) mislykkes etableringen, og de udviklede skud visner.
Markjord med JB 3
Tekstur: ( 1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 – Kt 13 – Mgt 5,7 – Cut 3,3 – Bt 3,2 – Mnt 12

Fagus Sylvatica
Bregentved F 509 bøg plantet 4/3 2013 efter at planterne var I træk og sol 24 timer hvorefter det blev vinter gødet med osmocote og ellers passet med vand efter udspring.
Jordstrukturen er i orden. Teksturen er passende og med passende indhold af næringsstoffer og reaktions-tal ( pH værdi). Barrodsplanterne har ligget for længe ( 24 timer) ude af plantesækkene og dermed er rød-derne udtørret inden de blev plantet. Dårlig etablering – fordi de sugerødder der skal optage vand og næring kort efter plantningen allerede er døde. Skuddannelsen er hæmmet af vandmangel. Senere eventuelle nydannede rødder vil give en forsinket og svag endelig etablering. I dette eksempel er planterne døde.
Markjord med JB 3
Tekstur: ( 1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 – Kt 13 – Mgt 5,7 – Cut 3,3 – Bt 3,2 – Mnt 12

Fagus Sylvatica
Bregentved F 509 bøg plantet 4/3 2013 i kompost jord hvorefter det blev vinter gødet med osmocote og ellers passet med vand efter udspring.
Der findes mange gode kompostprodukter, som har et afbalanceret indhold af næringsstoffer og mikrobielt liv.
Der findes andre der eksempelvis indeholder slam fra rensningsanlæg eller på anden vis har et indhold der begrænser anvendelsesmulighederne.
Dette er et eksempel på et kompostprodukt med et højt reaktionstal og indhold af kalium og bor.
Grov og fin sand med et højt indhold af organisk materiale (kompost). Jorden er løs
Jordens reaktionstal er højt (pH 7,7) og indholdet af kalium og bor er meget høje.
Få arter af planteskoleplanter har rødder der udvikler sig tilfredsstillende i jord med et reaktionstal på over 7,5. Et stort indhold af kalium hæmmer optag af andre næringsstoffer som magnesium, kalcium, mangan og jern.
Planterne opnår ikke en god etablering (svag rodudvikling) og skud og blade er underudviklede med man-gelsymptomer.
I dette eksempel er planterne dyrket i almindelig indkøbt muldjord lavet af kompost og slam og sand og grus
Muld med JB 1
Tekstur: ( 3,4% humus, 3,5% ler, 1,9 % silt, 41% finsand, 50 % grovsand)
Næringsindhold: Rt 7,7 – Pt 7,7 – Kt 84 – Mgt 12 – Cut 1,4 – Bt 27 – Mnt 18

Fagus Sylvatica
Bregentved F 509 bøg plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote og er passet med vand efter udspring.
Jorden er en god blanding af ler og sand.
Den har et passende reaktionstal ( pH værdi) og indholdet af næringsstoffer er harmonisk.
Planterne opnår en god etablering (rodudvikling) og skuddannelse.
I dette eksempel er planterne dyrket i en almindelig markjord hente på Fyn.
Markjord med JB 3
Tekstur: ( 1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 – Kt 13 – Mgt 5,7 – Cut 3,3 – Bt 3,2 – Mnt 12
Problemer med konkurrence fra græsukrudt eller udlægning af flis
4 situationer:
- Ingen græs eller flis
- Græsukrudt
- Almindeligt flis
- Grønt flis
I disse eksempler er planterne dyrket i en almindelig markjord med JB 3, hentet på Fyn
Her er anvendt sargents æble (Malus sargentii) og fjeldribs (Ribes alpinum) som forsøgsplanter.
Jordstrukturen er i orden: teksturen passende, ligesom indholdet af næringsstoffer og reaktionstal-let.
Tekstur: (1,8 % humus, 5,1 % ler, 2,4 % silt, 25% finsand, 66% grovsand)
Næringsindhold: Rt 6,7 – Pt 4,0 – Kt 13 – Mgt 5,7 – Cut 3,3 – Bt 3,2 – Mnt 12’Ingen græs eller flis
Ribes Alpinum “Hemus“

Ribes Alpinum “Hemus“
Fjeldribs plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote passet med vand efter udspring.
Velegnet jord uden græsukrudt eller flis
Planterne er veletablerede og har udviklet sig fint

Ribes Alpinum “Hemus“
Fjeldribs plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote passet med vand efter udspring planterne er dækket med alm flis.
Velegnet jord med almindeligt flis
Et dæklag af flis giver lavere jordtemperatur, og omsætningen af flis forbruger en del af den tilgængelige gødning. Hvis der ikke kompenseres for dette, vil planterne blive underernærede med mindre tilvækst og blade med svag farve.

Ribes Alpinum “Hemus“
Fjeldribs plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote passet med vand efter udspring planterne er dækket med grøn nåletræs flis.
Velegnet jord med grønt flis
Velegnet jord hvor planterne hæmmes af skadelige effekter (stoffer) fra grønt flis. Omsætningen af grønt flis (der indeholder mange skud og nåle fra grantræer) frigiver stoffer der hæmmer rodudviklingen. Der er dårlig etablering med svage rødder og ringe skuddannelse.

Ribes Alpinum “Hemus“
Fjeldribs plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote passet med vand efter udspring planterne er hæmmet af ukrudt.
Velegnet jord hvor planterne er hæmmet af græsukrudt
Etableringen starter fint – men den store fremkomst af græsukrudt får græsset til at overtage udnyttelsen af vand og næring på planternes bekostning. Rodudviklingen er svag og skuddannelsen præget af for små blade på grund af underforsyning med vand og næring.
Malus Sargentii

Malus Sargentii
Knuthenborg l 115 sargent æble plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote passet med vand efter udspring.
Velegnet jord uden græsukrudt eller flis
Planterne er veletablerede og har udviklet sig fint

Malus Sargentii
Knuthenborg l 115 sargent æble plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote passet med vand efter udspring planterne er dækket med alm flis.
Velegnet jord med almindeligt flis
Et dæklag af flis giver lavere jordtemperatur, og omsætningen af flis forbruger en del af den tilgængelige gødning. Hvis der ikke kompenseres for dette, vil planterne blive underernærede med mindre tilvækst og blade med svag farve.

Malus Sargentii
Knuthenborg l 115 sargent æble plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote passet med vand efter udspring planterne er dækket med grøn flis fra nåletræer.
Velegnet jord med grønt flis
Velegnet jord hvor planterne hæmmes af skadelige effekter (stoffer) fra grønt flis. Omsætningen af grønt flis (der indeholder mange skud og nåle fra grantræer) frigiver stoffer der hæmmer rodudviklingen. Der er dårlig etablering med svage rødder og ringe skuddannelse.

Malus Sargentii
Knuthenborg l 115 sargent æble plantet 4/3 2013 hvorefter det blev vinter gødet med osmocote passet
Velegnet jord hvor planterne er hæmmet af græsukrudt
Etableringen starter fint – men den store fremkomst af græsukrudt får græsset til at overtage udnyttelsen af vand og næring på planternes bekostning. Rodudviklingen er svag og skuddannelsen præget af for små blade på grund af underforsyning med vand og næring
DENNE TEKST ER UDARBEJDET AF Hækplanteklubbens hjemmeside - Danskeplanteskoler